23948sdkhjf

Rederi efterlyser flere kvinder til erhvervet

Esvagt i Esbjerg får brug for 100 nye medarbejdere i forbindelse med den grønne omstilling, men uden kvinder bliver det svært at få besat stillingerne med danske søfolk

Den grønne omstilling kommer til at kræve flere folk i de danske rederier. En rundspørge, som som Danske Rederier har foretaget blandt sine medlemmer viser, at otte ud af ti topchefer forventer at skulle ansætte flere medarbejdere, og at det kommer til at blive en udfordring.

Administrerende direktør i Esvagt i Esbjerg, Peter Lytzen, efterlyser i netmediet ShippingWatch, at især flere kvinder søger ind for søfart.

- Der er et kæmpe uudnyttet potentiale, fordi i dag ansætter vi groft sagt kun halvdelen af befolkningen. Vi har kun 4-5 procent kvinder på vores skibe, men det kunne sagtens være 50 procent. Kunne vi få fat på kvinderne, så ville det hjælpe meget, lyder det fra Peter Lytzen.

Hvis det ikke lykkes at få flere kvinder ind for søfart, forventer direktøren, at de mange nye medarbejdere må komme fra udlandet.

- Vi har en tradition for at ansætte danske søfolk, men det bliver mere og mere vanskeligt. Vi håber, at det kan lykkes, men det ser svært ud. Vi forventer at kigge mod udlandet for at få besat stillingerne, siger han til Shippingwatch.

Esvagt forventer at skulle ansætte op mod 100 medarbejdere i takt med at den grønne omstilling tager fart.

Ifølge tal fra Danske Rederier er kun otte procent af søfolkene på danske skibe kvinder, og det tal falder endda til to procent, når man sorterer passagerfærger fra.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096