23948sdkhjf

Aarhus Havn ansætter ny kommunikationspartner

Aarhus Havn finder ny kommunikationspartner i Dansk Erhverv

Aarhus Havn får ny kommunikationspartner, når kalenderen runder 1. august. Daniel Møller Jensen er ansat til at styrke kommunikationen til havnens forskellige interessenter og fortælle de mange historier fra Danmarks største erhvervshavn.

– Jeg ser frem til at blive en del af Aarhus Havn og ikke mindst til at møde de mange dygtige medarbejdere i og omkring organisationen. Aarhus Havn er en spændende virksomhed i udvikling, der har høje ambitioner for både Aarhus og resten af Danmark. Der er så mange gode historier at fortælle, og det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Daniel Møller Jensen.

Den nye kommunikationspartner har senest været fem år hos Dansk Erhverv og har tidligere arbejdet som politisk konsulent på Christiansborg. Han har stor erfaring med både strategisk og operationel kommunikation, og han ser frem til aktivt at bruge de erfaringer i hverdagen hos Aarhus Havn, hvor et af fokusområderne blandt andet er en kommende havneudvidelse.

Daniel Møller Jensen er 31 år og uddannet cand.scient.pol. Han bor i Hornslet nord for Aarhus med sin kæreste og to små drenge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172