23948sdkhjf

300 år gamle skibsjournaler skal klæde os på til fremtidens klima

Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning

I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser. Optegnelserne med fjerpen og blæk bliver nu digitaliseret og ført ind som store datasæt til nutidens klimamodeller. 

Det sker under projektet Ropewalk (Rescuing Old data with People's Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records), der er enestående, da der ikke eksisterer sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder på den tid. 

Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en bevilling på  godt 14 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

For A.P. Møller Fonden har det været væsentligt at sikre, at de søfarendes vejrobservationer fra tre århundreder, bliver omsat til brugbar og tilgængelig data og stilles gratis til rådighed for nutidens klimaforskning og offentligheden i almindelighed, og donationen glæder kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Med de velbevarede skibsjournaler og donationen fra A.P. Møller Fonden har vi en helt unik mulighed for at bruge over 300 års minutiøse optegnelser til at træffe velfunderede politiske beslutninger. Det er et eksempel på, at den indsats, der igennem mange år er gjort på kulturområdet for at passe på vores fortid, kan komme os til gavn på en måde, som vi slet ikke kan forudse eller forestille os den dag i dag. Det understreger for mig, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores kulturarv og hele tiden finder nye måder at formidle den på, siger hun i forbindelse med donationen.

1600-tallets søfolk fordrer vor tids klimaforskning

Rigsarkivet har mere end 700 hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindevis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden, og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. 

Arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der sammen med Danmarks Meteorologiske Institut leder projekt Ropewalk, ser en stor værdi i de mange optegnelser.

- Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode. Det gælder for eksempel vejrforholdene i Øresundsregionen og de arktiske egne, specielt i Grønland. Den viden, vi får fra de historiske kilder, er unik både i ensartethed og omfang og der er allerede stor interesse for at anvende det i klimaforskningen, også internationalt, fortæller han.

Rekonstruere vejrforhold

Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik om bord, samt de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. 

Hver enkelt isoleret observation kan i dag placeres med hjælp af en intelligent analysemetode og på den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens klima. Data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen. 

- Verdens klimaforskning hviler på et fundament af historiske observationer, og her kan vi byde ind med noget enestående fra dansk side, påpeger Martin Stendel, der er forsker fra Danmarks Meteorologiske Institut og sammen med Adam Jon Kronegh har udviklet og leder projektet.

Martin Stendel har i flere år arbejdet med idéen om klimarelateret datahøst fra ældre skriftlige kilder og ser frem til samarbejdet med Rigsarkivet i projektet.

- Vi skal bruge de her målinger af fortidens vejr og klima til at føde ind i klimamodellerne og til at opnå meget værdifuld viden om klimaet. Når vi analyserer vejrdata fra skibsjournaler med millioner af optegnelser om vejret helt tilbage til 1675, så får vi både ny viden og et langt mere robust fundament for blandt andet klimamodeller til moderne klimaforskning. Jo mere information vi har om fortidens vejr, desto mere præcise udsagn kan vi lave om fremtidens klima, siger han.

Resultatet af projektet bliver tre datasæt, som stilles frit og gratis til rådighed for offentligheden og forskere. 

Første datasæt er de originale danske skibsjournaler, der affotograferes i høj kvalitet og gøres tilgængelige online på arkivalieronline.dk.

Det andet datasæt skabes med hjælp af kunstig intelligens og frivillige indtastere, bl.a. personer med meteorologisk og maritimt kendskab samt danske skoleklasser i udskolingen, der skal hjælpe med at transskribere og kvalitetskontrollere vejrdata fra skibsjournalerne.

Det tredje datasæt - meteorologisk kvalitetssikrede data - bliver tilgængeligt i DMI-regi, målrettet til forskning og klimamodellering.

Projektet løber fra begyndelsen af 2023 til 2027.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156