23948sdkhjf

- En stor sejr: DSHV glad for ny planlov

- Det er en stor sejr for hele den danske havnebranche – og især for Danske Shipping- og Havnevirksomheder, sådan lyder det fra Lars Jespersen, formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder,  der glæder sig på branchens vegne over en ny politisk aftale om planloven. 

Aftalen fastslår, at de danske erhvervshavne skal beskyttes bedre mod byudvikling, og at der nu skal defineres nationale interesser omkring erhvervshavne, blandt andet for virksomheder med særlige behov for havnebeliggenhed, forsyningssikkerhed og søtransport.

- I 2018 traf byrådet i Kolding kommune en principbeslutning om, at Kolding Havn skulle nedlægges. Det kastede 20 virksomheder på havnen ud i akut usikkerhed, og har kastet en skygge over vores branche lige siden. 

- For selv om byrådet i Kolding heldigvis kom på bedre tanker, så er vi alle blevet mere usikre. For hvis et byråd kunne beslutte at nedlægge sin havn, så er der jo intet til hinder for, at andre kommuner ensidigt kan træffe den samme beslutning. Og det har gjort hverdagen usikker for virksomheder på alle danske havne, men det er heldigvis slut nu, siger Lars Jespersen.

Med den ny politiske aftale vil det ikke længere udelukkende være en byrådsbeslutning om en havn skal nedlægges, hvis der er nationale interesser på spil. Her skal staten altså være med ved bordet.

- Den bedre beskyttelse af havnene er afgørende for både forsyningssikkerheden og for havnevirksomhedernes eksistens og lysten til at investere, siger Lars Jespersen. 

Partierne, der står bag aftalen om evalueringen af planloven, er S, V, K, DF og LA.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder organiserer 130 private virksomheder med aktiviteter på eller i tilknytning til de danske erhvervshave eller søtransport.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172