23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ukraine-krigen fortsætter med at trykke DFDS’ Østersømarked

DFDS’ samlede transporterede mængder i maj 2022 var 10,8 pct. højere end i 2021 drevet af højere mængder i alle forretningsenheder på nær Østersøen.

Det oplyser DFDS i sin seneste såkaldte mængderapport.

Mængderne på Den Engelske Kanal blev løftet af P&O Ferries’ suspendering af sejladser i det meste af måneden sammenlignet med sidste år. Nordsøens mængder var højere end i 2021, da øget aktivitet på de fleste britiske ruter opvejede lavere industrimængder mellem Sverige og kontinentet, dels på grund af flaskehalse i bilsektorens forsyningskæder.

Mængderne i rutenetværket på Middelhavet fortsatte med at vokse understøttet af højere kapacitet. Krigen i Ukraine sænkede til gengæld Østersøens mængder mellem hovedsageligt Tyskland og Litauen sammenlignet med 2021.

Transport vs. fritid

For de sidste 12 måneder 2022-21 steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 1,5 pct. til 43,8 mio. fra 43,1 mio. i 2021-20.

Antallet af passagerer steg otte gange til 296.000 svarende til 68 pct. af mængderne i maj 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Fremgangen i transportsegmentet går hurtigere end for fritidssegmentet, da antallet af biler var på 89 pct. sammenlignet med 2019. Antallet af passagerer over Den Engelske kanal blev løftet af P&O Ferries’ suspendering af sejladser i det meste af måneden.

For de sidste 12 måneder 2022-21 var det samlede antal passagerer 1,6 mio. sammenlignet med 1,0 mio. i 2021-20 og 5,1 mio. i 2019, det seneste hele år før Covid-19.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113