23948sdkhjf

Fald af fragt med containere er i gang

Mens det fortsat er ekstremt dyrt at sende varer i containere med skib, så er der på det seneste sket et fald i mængden af containere, der bliver sejlet rundt på kloden.

Vi kan altså ikke ’bebrejde’ blot Kina og covid for tilbagegangen Lars Jensen, shippinganalytiker

Den danske shippinganalytiker Lars Jensen skriver på sin LinkedIn-profil her torsdag morgen, at den globale efterspørgsel efter containere nu er på et punkt, hvor den i april 2022 kun var 0,9 procent højere end i april 2019 før pandemien.

Han henviser til Container Trade Statistics, der har offentliggjort efterspørgselsdata fra april, og de viser en negativ udvikling i mængderne.

Den globale efterspørgsel faldt i april med 4,2 procent. Ser man på den europæiske import, så er den faldet med 8 procent på årsbasis, mens den nordamerikanske import er steget med 1 procent.

Af handlerne med væsentlige mængder (mere end 100.000 TEU om måneden) var den eneste med betydelig tocifret vækst år-til-år i april handelen fra Nordamerika til Syd- og Mellemamerika, skriver Lars Jensen.

Han bemærker, at hvis man fjerner alle Asiens eksportmængder fra dataene, så er faldet endda lidt værre.

”Vi kan altså ikke ’bebrejde’ blot Kina og covid for tilbagegangen,” skriver han.

Men priserne er fortsat høje, noterer han.

Det globale CTS-fragtrateindeks steg igen i april efter et lille sæsonmæssigt dyk i marts. År-til-år er den globale gennemsnitlige sats steget med 66 procent, og sammenlignet med april 2019 er satsen steget med 197 procent.

Set ud fra rederiernes synsvinkel ser Lars Jensen ser et meget blandet billede, hvor nogle rederier oplever et boom, men s andre melder om fald og aflysninger af ordrer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125