23948sdkhjf

Rederiet Høj føjer to nye skibe til flåden

To nye entreprenørskibe til bygge og anlægsarbejder i Nordeuropa er netop blevet indlemmet i familien.

Rederiet Høj har netop sagt velkommen til to ny entreprenørskibe, der skal indgå i koncernens aktiviteter i det nordeuropæiske marked. 

Med flådens udvidelse imødekommer Rederiet Høj A/S en stigende aktivitet indenfor uddybning og oprensning af havneinfrastruktur, molebygning, stensætninger, forberedende arbejder for kabellægning, boulder clearence og etablering af nye stenrev etc.

Det oplyser rederiet. 

De to skibe supplerer den nuværende flåde med ekstra kapacitet og overdragelsen fandt sted den 1. juni . Skibene skal nu malet og vil blive døbt MS Aase Høj og MS Alberte Høj, navngivet efter virksomhedens ejer Søren Højs bedstemor og barnebarn.

- Der har i rederiet længe været ønske om mere kapacitet. De to skibe er kendte i markedet og passer godt til vores øvrige flåde. Og så er timingen perfekt, da investeringen understøtter rederiets generelle positive udvikling på det Nordeuropæiske marked. Her er det især Norge, Sverige, Tyskland, England og Baltikum der er i vores fokus. Med den ekstra flådekapacitet kan vi styrke vores internationale position indenfor havne- og vandbygning samt offshore vind, siger administrerende direktør, Michael Normann, der satte sig i direktørstolen hos Rederiet Høj 1. april.

Rederiet Høj arbejder i øjeblikket på at finde besætninger til skibene, hvilket vil foregå henover de næste par uger.

Fakta: De nye skibe

MS Aase Høj, tidligere Aase Madsen, bygget 1977 og løbende ombygget og opdateret

Last: 200m3, max load 225 ton, Gravedybde 30-60 meter.

MS Alberte Høj, tidligere Peter Madsen, bygget 1968 og løbende ombygget og opdateret

Last: 100m3, max load 170 ton, Gravedybde 30-60 meter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109