23948sdkhjf

PowerCon fusionerer med eget delvist-ejet softwarefirma

Det nye medlem af familien er allerede delvist ejet af PowerCon. 

Leverandøren af landstrøm, PowerCon kan sige velkommen til et nyt medlem i firmafamilien.

Softwarefirmaet PowerCon Embedded A/S bliver fusioneret ind og får status af datterselskab, der er 100 procent ejet af PowerCon A/S.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Og hvis du undrer dig over navnesammenfaldet, så er der en god forklaring. 

Ifølge oplysninger fra CVR-registeret ejer PowerCon Holding, der også ejer PowerCon A/S, nemlig 1/3 del af PowerCon Embedded. Den øvrige andel er ejet af fire enkeltmandsvirksomheder, der hver besidder 1/6.  

De fire personer, der står bag enkeltmandsvirksomhederne er centrale medarbejdere i PowerCon Embedded. 

Ved fusionen mellem de to virksomheder bliver de fire øvrige ejere fremover minoritets ejere i PowerCon A/S. Det oplyser virksomheden i en mail til Søfart. 

Desuden oplyser virksomheden, at ledelsen i PowerCon Embedded styrker ledelsen i PowerCon A/S. 

Den praktiske gennemførelse af fusionen vil foregå løbende hen over de næste måneder og de første skridt tages i juni, hvor der vil blive fokusere på at smidiggøre arbejdsgange og processer i begge virksomheder.

To nye kontorer

Fusionen bliver også pladsmæssigt konkret, idet PowerCon nu flytter ind i PowerCon Embeddeds to kontorer i hhv. Hinnerup og Aulum.

-Vi er rigtig glade for, at fusionen er faldet på plads og at vi får styrket vores organisation med mange års erfaringer indenfor vores kerneområder, som er testanlæg til vindmølleindustrien og Shore-Power. Vi får desuden mulighed for at styrke organisationen yderligere, da vi med fire kontorer i Jylland (Hadsund, Hobro, Hinnerup og Aulum) nu kan tiltrække nye medarbejdere fra et langt større geografisk område, siger Partner og CEO Kim B. Larsen, PowerCon A/S

PowerCon A/S arbejdet i markedet af shore-power og leverer landstrøm til bl.a. krydstogs- og containerskibe. Markedet er i stigning som følge af den grønne omstilling, hvor miljøet i havnene er i højsæde både lokalt og globalt.

Samarbejdet mellem de to firmaer er ikke ukendt, da PowerCon Embedded A/S i flere år har været en central samarbejdspartner og leverandør vedr. softwareudvikling for PowerCon A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078