23948sdkhjf

Verdens største borerig slæbes i dansk havn i dag

Verdens største borerig 'Maersk Invincible' er på vej mod Grenaa Havn trukket afsted med slæbebåde, hvor den skal have et stort femårs-tjek. Hvis alt går efter planen, er boreriggen tæt ved havnen i dag torsdag den 2. juni. 

Det er første gang, at der skal udføres et femårs-tjek på en borerig her i havnen Havnedirektør Henrik Carstensen

Vind og vejr afgør, om boreriggen bliver slæbt ind i havnen i dag eller fredag morgen.

Det skriver Amtsavisen.dk 

I de seneste år har Grenaa Havn haft besøg af tre borerigge fra Maersk Drilling, og havnedirektør Henrik Carstensen glæder sig til besøget af verdens største borerig med 206,8 meter høje ben og 180 sengepladser.

- Vores mobile landstrømsanlæg er gjort klar. Det bliver lidt anderledes med 'Invincible', og det bliver det, fordi det er første gang, at der skal udføres et femårs-tjek på en borerig her i havnen. Det betyder, at Maersk Drilling lejer en af vores haller til udstyr, og man lejer også et udendørs område. Samtidig regner vi med, at der bliver flere opgaver til vores kraner, da meget udstyr skal løftes af og på boreriggen, siger Henrik Carstensen til avisen.

Maersk Drilling forventer, at det såkaldte "Special Periodic Survey" vil tage omkring tre måneder. Herefter skal boreriggen tilbage til Norge og bore efter olie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094