Forretningen Hanstholm Havn har det skidt. Så skidt, at havnens bestyrelsesformand Michael Svane vurderer, at der er behov for umiddelbar og målrettet handling i tæt samarbejde med havnens ejer, Thisted Kommune, og med havnens øvrige interessenter.
På ugens møde i Thisted Kommunes økonomiudvalg var et af punkterne på dagsordenen godkendelse af havnens regnskab for 2021. Resultatet på bundlinjen, et underskud på 17,6 mio. kroner, var meldt ud allerede for flere måneder siden, men det, der gjorde, at økonomiudvalgets behandling af punktet tog længere tid en forventet, var en udredning om havnens økonomi udarbejdet på initiativ af bestyrelsesformand Michael Svane, der tiltrådte 1. maj.