Medarbejderne i Skagen Havn kan se frem til at flytte ind i nyt, miljøcertificeret kontorhus i løbet af 2023. Havnen har netop fået byrådets godkendelse til at låne 44 mio. kroner til opførelsen af det nye kontorhus. Det skriver Nordjyske.
Læs også: Skagen Havn underskriver kontrakt om etape 3-udvidelsen
Det nye kontorhus opføres på samme grund som Skagen Havn hidtil har boet i, men som nu rives ned. Medarbejderne i Skagen Havn er midlertidigt flyttet til naboejendom.
Den nye bygning får 1200 kvadratmeter fordelt på to etager og vil samle hele havnens administration et sted.