23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DFDS tror på endnu mere tryk på kedlerne i 2022

Rederiet har allerede haft en rigtig god start på 2022 med en salgsvækst på 52 procent, og året bliver endnu bedre end forventet. 

På alle områder blev salget øget i 1. kvartal 2022 hos rederiet DFDS. Koncernens omsætning steg 52 procent til 5,7 milliarder kroner., hvor den var 3,8 milliarder i samme periode sidste år.

For passagerdivisionen Ferry  blev omsætningen øget af højere fragt- og passageraktivitet samt en stigning i oliepristillæg. 

For fragtdivisionen Logistics steg omsætningen som følge af købene af HSF Logistics Group i september 2021 og ICT Logistics i januar 2022 samt højere aktivitet og prisstigninger for de eksisterende aktiviteter. Fragtmængder i Østersøen blev dog lavere som følge af krigen i Ukraine.

Og nu øger DFDS forventningen til endnu mere tryk på kedlerne. 

Forventningen til omsætningsvækst er øget til omkring 30 procent i forhold til 2021 på grund af markant højere indtægter fra oliepristillæg samt højere passageromsætning (før 23-27 procent), meddeler selskabet. 

Også overskuddet er på vej yderligere op, varsler DFDS, selv om det i første kvartal er dykket i forhold til samme periode sidste år. 

- Vi tilpasser os løbende til udfordringer og muligheder og er godt på vej til at løfte indtjeningen med mere end 20 procent i 2022, siger Torben Carlsen, CEO, i meddelelsen.

DFDS kvartalsregnskab
Mio. DKK 1. kvt. 2022 1. kvt. 2021 %
Omsætning 5.725 3.768 +51,9
Ebitda før særlige poster 822 750 +9,5
Resultat før skat 149 192 -22,5
Kilde: DFDS

ff

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.096