Grønland og Danmark trykker hånd om 1,5 milliarder til forsvar
Grønland og Danmark har tirsdag underskrevet en aftale om at styrke forsvaret i Arktis - med et særligt fokus på overvågning - for et samlet budget på 1,5 milliarder kroner.
Aftalen blev formaliseret på Frederiksberg Slot i København, hvor den grønlandske minister (naalakkersuisoq, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og forsvarsminister Morten Bødskov (S) holdt pressemøde.
Den politiske aftale bag "Arktis Kapacitetspakke" blev indgået i februar 2021. Et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance står bag.
Dengang mødte aftalen kritik fra daværende grønlandsk minister for udenrigsanliggender Pele Broberg - altså Vivian Motzfeldts forgænger.
Ifølge Broberg havde "det danske politiske system valgt at pleje egne interesser ved at lægge vægt på de militære kapaciteter frem for de civile."
Det sagde han til KNR, som leverer tv, radio og netnyheder i Grønland.
Men tirsdag var Vivian Motzfeldt klar til at skrive under.
- Nu har vi sikret os, at beredskabsuddannelsen skal være i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), og at vores virksomheder og organisationer skal inddrages. Det er det, der fra Grønlands side er blevet forhandlet frem til, og som gør, at vi kan skrive under i dag, siger hun.
Aftalen indeholder en række elementer, der skal styrke Forsvarets evne til militært at overvåge og støtte civile operationer såsom redningsoperationer.
Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov er det en meget vigtig aftale.
- Den er med til at styrke overvågningen af det arktiske område. Med klimaforandringerne er der nu forandringer i Arktis. Det betyder, at der er adgang til naturressourcer, og der er nye sejlruter, der åbner sig, siger han.
Han mener, at aftalen er med til at sikre Danmarks suverænitet og territorium.
- Man skal ikke tage fejl. Når man ser på de forandringer, der sker i det arktiske område, er det et område, som har betydelig interesse også for andre lande end os, der nærmest per definition er i området, siger forsvarsministeren.
Arktis er blevet en stadigt vigtigere geografisk brik i et sikkerheds- og forsvarspolitisk spil mellem stormagter som USA, Kina og Rusland.
Den stigende geopolitiske interesse i Arktis øger behovet for at kunne følge med i aktiviteterne i regionen, mener partierne bag aftalen fra 2021.
Efter 2023 skal der årligt tilføres 300 millioner kroner til indsatsen.
Dele af Arktis er ikke overvåget, og løbende er der blevet berettet om mystiske og uregistrerede fartøjer, der sejler rundt.
Den største post i aftalen er en investering i ubemandede droner. Der afsættes 750 millioner kroner til to ubemandede droner. De skal bruges til at overvåge det enorme is- og havområde.
/ritzau/
