Hirtshals Havn forbereder sig på en fremtid med større skibe, flere anløb og nye spændende projekter i og omkring havnen.
Det er beskeden fra den næsten nye havnedirektør Per Holm Nørgaard, der tiltrådte sin stilling for ca. ni måneder siden. Han kom fra en stilling i Blue Water Shipping, hvor han har været de seneste 22 år, og kommer derfor med en shipping-baggrund, som er mere kommercielt orienteret.