23948sdkhjf

Autonomt, elektrisk containerskib på vej til norsk kystfart

Massterly, der også står bag den autonome fragtskib ‘Yara Birkeland’, skal udvikle autonomt, elektrisk containerskib til norsk kystfragt

Når møbler i fremtiden transporteres fra den norske møbelfabrik Ekornes til Ålesund, kan det meget vel være, at de er fragtet med et fuldt elektrisk og autonomt containerskib. Bag projektet står Massterly, der er et samarbejde mellem Kongsberg og Wilhelmsen, som også står bag udviklingen af et andet autonomt elektrisk fragtskib; nemlig ‘Yara Birkeland’.

Læs også: Indvier verdens første, elektriske og selvstyrende containerskib

Det bliver den tyske transportgigant DB Schenker, der kommer til at drive den autonome færge.

Skibet skal designes af skibsdesignerne Naval Dynamics og forventes at være operationelt i 2024.

Læs også: Kongsberg bag første autonome shippingselskab

Det 50 meter lange containerskib forventes at tilbagelægge strækningen på 42 kilometer mellem Ekornes og Ålesund på tre timer og skyde en fart på 7,7 knob. Lastekapaciteten er 300 tons dødvægt og i autonom drift vil Massterlys Remote Operation Center (ROC), som er bemandet med certificerede navigatører og flådeingeniører, overvåge sejladsen.

- Vi er meget glade for at arbejde sammen med Ekornes og DB Schenker om at skabe en smart logistikløsning fra Ekornes produktionssted til markedet. Vi finder det meget interessant, at en af ​​verdens største logistikudbydere, DB Schenker, ser fordelene ved ubemandet emissionsfri shipping, og vi håber, at dette projekt vil inspirere til et større antal lignende skibe, siger Tom Eystø, administrerende direktør, Massterly i forbindelse med præsentationen af projektet.

Parterne bag projektet peger blandt andet på, at elektrisk søtransport vil være til gavn for miljøet, da det spare mange lastbiler væk fra landevejene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156