23948sdkhjf

Grønne skibskorridorer i Norden skal kortlægges

Som et led i at gøre skibsfarten i de nordiske farvande mere miljørigtige har de nordiske lande indgået en aftale om kortlægge de vigtigste grønne skibskorridorer i Norden.

Danmark har netop underskrevet en erklæring om grønne skibskorridorer i Norden på nordisk miljø- og klimaministermøde i regi af Nordisk Ministerråd.

Erklæringen er ifølge en meddelelse om aftalens indgåelse et signal om, at de nordiske lande er klar til at levere den indsats, der skal til for at bane vejen for klimaneutral skibsfart.

De nordiske lande er bl.a. bundet sammen af trafiktunge færgeruter, der gør det oplagt at etablere pilotprojekter for nul-emissions færgeruter, der vil kunne indgå i et netværk af grønne skibskorridorer.

Aftalen betyder konkret, at der skal etableres et pilotprojekt, som skal kortlægge, hvilke havne, fremdriftssystemer og energikilder, der egner sig bedst til nul-emissions færgefart i en nordisk kontekst. Projektet skal ledes af DNV (Det Norske Veritas) og er blevet tildelt 1 million danske kroner af nordisk ministerråd.

Læs også: Danmark og 21 lande vil bygge CO2-fri sejlruter allerede fra 2025

Aftalen er blandt andet et led i målsætningen om at gøre skibsfart klimaneutral i 2050 samt Clydebank-erklæringen om grønne skibskorridorer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142