23948sdkhjf

Russiske skibe i havn på Færøerne trods EU-forbud

Selv om Færøerne tidligere har sagt, at hvis EU lukker havne for russiske skibe, følger de trop, så er der fortsat stor trafik af russiske skibe i havnene på Færøerne.

Det skrev Berlingske i onsdags, og flere danske medier har siden tage historien op.

Adskillige store russiske fiskerifartøjer sejler nemlig til og får lov til at kaste anker. Det viser tjenesten MarineTraffic, der kortlægger skibes færden.

EU-forbud det trådte i kraft 16. april som en del af EUs femte sanktionspakke mod Rusland, og det forbød russiske skibe i EU-landenes havne.

- Udgangspunktet er, at vi er med i de sanktioner, der bliver sat i kraft, sagde Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, fra Miðflokkurin (Centerpartiet) ifølge mediet Sermitsiaq.

Sjúrður Skaale, medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), er kritisk over for, at de russiske skibe får lov at være i havnene.

- Jeg mener ikke, at havnene burde stå åbne for russiske skibe. Man burde følge EU, som man har sagt fra starten, siger han til Berlingske.

Færøernes status uden for EU giver færingerne mulighed for selv at vælge, men beslutningen om alligevel ikke at følge EU’s linje giver anledning til stor utilfredshed og vækker det undren hos en ekspert, der mener, at man godt ville kunne forbyde skibene i havnene uden de store økonomiske konsekvenser.

Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne og står for stort set hele landets eksport. Siden 2015 har eksport til Rusland udgjort mellem 23 og 30 pct. af de årlige eksportindtægter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079