23948sdkhjf

Hundested Havn får overskud på fem mio. kr.

Hundested Havn går ud af 2021 med 5,1 millioner kroner i overskud. Pengene skal fortrinsvist gå til renovering af havnens kajanlæg.

– Havnen oplever generelt en positiv fremgang. Både erhvervshavnen, lystbådehavnen og udlejning viser positive tal og skaber en god forhåbning for fremtiden. Omsætningen har aldrig været større og der genereres et pænt overskud, samtidig med at kajer og moler løbende bliver vedligeholdt og der er plads til ny investeringer, sagde bestyrelsesformand Børge Larsen på generalforsamlingen ifølge mediet sn.dk.

Havnen er et interessentselskab, men overskuddet kommer hverken til at gå i interessenternes lommer eller samle støv i havnens pengekasse. Pengene skal bruges til at renovere og vedligeholde kajanlæg på havnen.

Indtjeningen på skibs- og vareafgifter er steget i forhold til året forinden, selvom antallet af anløb – 236 skibe – og mængden af håndteret gods – cirka 300.000 tons – stort set er det samme som i 2020. Også aktiviteterne i fiskerihavnen gav flere indtægter i kassen. Fiskeriet har i 2021 givet en indtjening på 273.000 kroner, en stigning på 56.000 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078