23948sdkhjf

Skibsdesignere tegner fremtid med atomreaktor som flydende ladestation

Der er endnu langt fra tanke til handling, når det gælder om at bruge små flydende atomkraftværker til søs som flydende ladestationer. Men nu sætter det norske designfirma Ulstein streger til tankerne. 

Skibsdesignerne har designet to skibe, der forener visionen om at kunne sejle på grønt brændstof baseret på thoriumsaltsmelterreaktor-teknologien (MSR).

Ulstein har designet et 149 langt fartøj 'Thor', der kan bruges som flydende ladestation for batteridrevne fartøjer. Og firmaet har også designet et 100 meter langt krydstogtskib 'Sif' i isklasse 1C med plads til 160 personer, der netop sejler på batterier, og som har brug for ladestationer som 'Thor'.

'Thor' er designet, så det også selvstændigt kan bruges som ekspeditionsskib i afsides beliggende områder. 'Thor' får aldrig selv brug for tankning, og skibet kan ud fra dette være et udgangspunkt for de selvforsynende fartøjer i fremtiden, fremfører Ulstein.

- Det er målene, ambitionerne og miljøkravene for nul-emissionsdrift, der er drivkraften, men indtil videre har vi ikke haft løsninger. Vi tror at ’Thor’ er det svar, vi har ledt efter. ’Thor’ er et flydende multi-purpose kraftværk, der kunne muliggøre en ny batterirevolution. siger adm. direktør Cathrine Kristiseter Marti i Ulstein i en omfattende pressemeddelelse med illustrationer og video.

Magt til at revolutionere branchen

 ’Thor’ er tegnet til at have en helikopterlandingsplads, brandslukningsudstyr, redningsbåde, arbejdsbåde, autonome både og luftbårne droner, kraner, laboratorium og en foredragssal.

 'Sif' skal kunne rumme op til 80 passagerer og 80 besætningsmedlemmer, og tilbyde rolige nul-emission ekspeditioner til fjerntliggende områder, herunder arktiske og antarktiske farvande.

- Ekspeditionskrydstogtskibe opererer i stadig mere afsidesliggende og sårbare områder. Samtidig står industrien over for et stigende pres fra forskellige sider for at passe på naturen og mindske miljøbelastningen fra krydstogter. Med ’Thor’ er det muligt at sørge for genopfyldning af energi og forsyninger på søen. Samtidig har ’Thor’ teknologien og faciliteterne til også at blive brugt til forskningsaktiviteter og redningsaktioner, noget der er en afgørende brik i infrastrukturen for bæredygtige og sikre operationer. 'Thor' har bogstaveligt talt magten til at ændre hele branchen, siger Cathrine Kristiseter Marti.

Kilde: https://ulstein.com/news/2022/skipsdesig...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203