23948sdkhjf

Spådom: Skibsbyggeri vender tilbage til Lindø

Værftet Fayard på det gamle Lindø-område tror på, at skibsbyggeri igen vil komme til værftet.

Ombygninger i stor stil har givet Fayard-værftet i Odense Fjord tro på, at der en dag igen vil være skibsbyggeri på de arealer, der tidligere husede Lindø-værftet. 

Baggrunden er etableringen af robotcentret Large Structure Production (LSP) på havnen, der får Kristian Andersen, udviklingschef og medejer af Fayard, til at se de nye perspektiver.

- Der er ingen tvivl om, at det maritime ben på havnen bliver styrket af at få centeret. Det er supergod branding, og der er også store perspektiver i det for den maritime verden, siger han til Fyens.dk.

Læs også: Nyt skridt mod produktion af skibsskrog på Lindø: Millioner til Large Structure Production Center

Centret skal demonstrere, hvordan robotteknologi kan bruges i stor skala til fremstilling af bygningselementer eller skibskonstruktioner, som Fayard netop har gennemført på den færøske færge Norrøna.

- Vi taler jo ikke om at nybygge store containerskibe igen, men det kan måske komme på tale at lave nogle skibskonstruktioner. På Norrøna lavede vi f.eks en skybar, og det kunne være en konstruktion af den type, vi med fordel kunne få lavet af en robot. Det kan også være nogle sektioner af en anden type, og det kan bestemt give mening for os, hvis vi kan få robotteknologi til at hjælpe med den del. Det er et spændende perspektiv, lyder det fra Kristian Andersen.

LSP er blandt andet etableret med støtte fra EU på knap 88 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078