Scandlines har fundet sin ny økonomidirektør

Jesper Mikkelsen Heilbuth overtager som Chief Financial Officer (CFO) for Scandlines ansvaret for koncernens samlede funktioner inden for Finance, Treasury, IT og Procurement.
Det oplyser rederiet.
Han afløser Per Johannesen Madsen, der i februar meddelte, at han efter ti år som CFO havde besluttet at forlade rederiet.
- Jesper kommer med stærke erfaringer inden for færgedrift, transportbranchen og fødevarer. Det er erfaringer, som vi absolut kan drage nytte af i Scandlines, siger CEO Carsten Nørland, Scandlines.
Jesper er 45 år og har siden 2020 været Group CFO og medlem af direktionen for den internationale fødevarevirksomhed A. Espersen A/S. Han er uddannet statsautoriseret revisor og startede sin karriere i revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG, hvorefter han i 10 år var Vice President, Head of Group Finance & Tax i rederi- og logistikvirksomheden DFDS.