23948sdkhjf

Dansk certificeringsfirma parat til at erobre verdensmarkedet

Danske Cralog har netop opnået godkendelse af deres certificeringsuddannelse af det amerikanske klassifikationsselskab American Bureau of Shipping.

En konkret henvendelse fra et af USA’s store offshore-rederier, der driver en flåde af offshore-fartøjer i den Mexicanske Golf, har fået certificeringsfirmaet Cralog i Frederikshavn til at sørge for at få deres certificeringsuddannelse godkendt af det amerikanske klassifikationsselskab American Bureau of Shipping (ABS). 

Cralog har både et træningsakademi i Frederikshavn og software til understøttelse af certificering og begge dele er blevet godkendt af ABS. 

- Så når en af de næsten 100 Cralog-servicestationer anvender akademi og software, så kan de få en ABS-godkendelse, som dækker alt livreddende udstyr om bord, uanset fabrikat, oplyser Ian Fleming McCurdie, der er adm. direktør for Cralog. 

For rederier og operatører betyder godkendelsen, at teknikerne kun skal sendes til et enkelt træningsakademi - som fx Cralog i Frederikshavn - fremfor flere af fabrikanternes egne kurser, som almindeligvis skal fornyes hvert tredje år og som kun dækker fabrikantens eget udstyr.

På kursus i Danmark

Med den nye godkendelse af Cralog er selskabet parat til at kaste sig over verdensmarkedet og ikke mindst USA, hvor selskabet allerede har afdeling med certificerede teknikere til de lovpligtige inspektioner af fartøjernes livreddende udstyr.

- I løbet af de seneste år har Cralog med succes certificeret adskillige teknikere fra USA til Cralog Level II. Det betyder, at Cralogs certificerede teknikere over hele verden er i stand til at inspicere alle former for livreddende udstyr, forklarer direktøren.

Teknikerne fra USA har deltaget i et 3-ugers uddannelseskursus i Danmark og har nu afsluttet deres et-årige in-field-træning på det amerikanske rederis fartøjer i USA, superviseret og vurderet af en af ​​Cralogs Level II-teknikere i Port Fourchon.

- Det var meget nyttigt for Cralog-instruktørerne at have fuld adgang til en flåde af offshore-fartøjer, der dækker de typer af udstyr, som skal til for at fuldføre træningsprogrammet for teknikerne. Vi er meget taknemmelige over for både det amerikanske rederi og besætningen på de fartøjer, der gjorde det muligt, fortæller Ian Fleming McCurdie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094