23948sdkhjf

Stålvalseværket med 170 russiske årlige anløb frygter sanktioner

I Frederiksværk er det russisk-ejede stålvalseværk DanSteel under pres. Omkring 170 russiske skibe ankommer årligt med stål fra Rusland. Det er stål, som beskæftiger 400 værkets ansatte, som er mange i en by med 13.000 indbyggere.

I dag torsdag mødes byens fagforeninger for at lægge en plan for, hvad der skal ske, hvis krigen i Ukraine og sanktionerne ender med at lukke værket.

Det skriver avisen Politiken.

Værket er siden 2002 ejet af den russiske milliardær Vladimir Lisin. Han er bestyrelsesformand for stålgiganten Novolipetsk Steel (NLMK Group) og ejer herigennem selskabet DanSteel, som driver værket i Frederiksværk.

Katastrofe, hvis værket ikke klarer krisen

Det kan ende med at få en afgørende betydning for stålvalseværkets fremtid, hvis flere oligarker senere omfattes af sanktioner, og det dermed muligvis også rammer Vladimir Lisin.

- Vi skal finde ud af, hvad vi gør, hvis stålværkets over 400 arbejdspladser forsvinder her i Frederiksværk. Så har vi brug for at koordinere vores indsats. Vi har allerede taget kontakt til lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner for at se, hvad vi kan gøre med kurser, siger Max Pedersen, næstformand for 3F-afdelingen, til avisen.

Han kalder det en katastrofe, hvis værket ikke klarer den nuværende krise.

- Stålvalseværket er hele byens dna. Det har trods alt ligget her i byen, så længe folk kan huske, siger Max Pedersen.

Det er da også stadig en virksomhed med stor økonomisk tyngde. I 2020 var DanSteels omsætning på 2,3 milliarder kroner.

Rammes indirekte af sanktioner

Den 65-årige ejer er ikke blevet personligt ramt af sanktioner efter den russiske invasion af Ukraine.

Men i denne uge besluttede EU’s ledere en fjerde pakke af sanktioner, og en af de nye sanktioner er et forbud mod import fra jern- og stålindustrien i Rusland. Det kunne potentielt have ramt stålvalseværket direkte.

DanSteel får sine råmaterialer, såkaldte ’slabs’, fra jernminer i Lipetsk i det centrale Rusland. Det er tykke plader, der leveres til videreforarbejdning. Flere gange om ugen anløber skibe fra Rusland til stålværkets egen havn i Frederiksværk med disse plader.

Ifølge brancheorganisationen Danske Havne bliver danske havne anløbet 250 gange årligt af russiske skibe, skriver TV2 Lorry. 170 af de anløb sker til DanSteel i Frederiksværk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079