23948sdkhjf

DFDS sejler krigsmateriel fra Køge til Estland under eskorte af fregat

Den danske fregat 'Niels Juel' skal eskortere et dansk fragtskib med militært materiel fra Køge havn til Paldiski i Estland.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Der er tale om DFDS-transportfærgen 'Finlandia Seaways'.

Materiellet hører til det danske bidrag til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Estland, der bliver indsat fra midten af marts. Holdet bliver det femte hold soldater, Danmark sender til Estland siden 2018.

'Niels Juel' vil i forbindelse med eskorten gennemføre aktiviteter med svenske enheder og gennemføre patrulje i Østersøen.

Eskorten af fragtskibet gennemføres i regi af Joint Expeditionary Force (JEF), som er en britiskledet koalition af ti nordeuropæiske lande, der samarbejder om at øge sikkerheden i Østersøregionen, Nordatlanten og omkring Norge, skriver Forsvaret.

I dag fredag gennemføres et besøgsprogram på fregatten for blandt andre ministre fra de øvrige JEF-lande i Københavns Havn. Her ligger også den svenske korvet 'K35', der ligeledes vil ledsage fragtfærgen til Estland.

Senere fredag sejler 'Niels Juel' til Køge, hvor materiellet til det danske bidrag til Estland køres om bord på DFDS-fragtskibet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099