Synspunkt: "Her er min færgevision for det sydfynske"
Ugens maritime synspunkt er forfattet af Johnni Balslev, rejsejournalist, Svendborg
Danmark er en søfartsnation. Det ved vi allesammen. På verdensplan ligger handelsflåden helt i verdenstoppen. Det er ganske flot.
Samtidig plastrer vi vores gamle havne til med boligbyggeri, der forhindrer både adgang og havnedrift.
Til gengæld ofre vi milliarder på opførelsen af broer. Storebæltsbroen kostede 21 mia. og Øresundsbroen 25. Storstrømsbroen vil koste 4,1 og den nye Femernforbindelse anslået 52,6 mia. kroner. En evt. forbindelse mellem Als og Fyn er så oveni anslået til 22,4 mia. I alt langt over 100 mia. kroner inden for ca 30 år. Det er mange penge, også selvom vi er blevet glade for vores broforbindelser.
Hvordan ser det så ud på søsiden? Har vi fået nogle nye sejlruter eller skiftet vores færger ud så de er tilpasset nye miljøkrav og passer til pendlere, der gerne vil bosætte sig på vores skønne småøer?
Her må vi bide i bordkanten. Der er ikke sket alverden. Corona-krisen har gjort det tydeligere da danskere et par somre har pisket rundt på de skønne øer. Mange oplevede så desværre, at vi ikke er gearet til at betjene de mange sommergæster.
Vi ved, at sådan bliver det ikke ved. Coronaen vil finde et andet leje og danskerne vil igen søge mod andre sydligere himmelstrøg, mest med fly. Der vil helt sikkert opstå et tomrum.
Derfor kunne det være en god idé at se på en attraktion som mange europæiske og oversøiske turister finder er en stor attraktion ved Danmark. Havets nærhed er en givet ting for os danskere men absolut ikke for tyskere, amerikanere og kinesere.
Nu har jeg haft den store fornøjelse at sejle Det Ægæiske Øhav tyndt med et utal af små og store færger. Her har man ikke det store behov for at forsinke færgefart med diskussioner om dyre færgelejer. Her dropper man ankeret mod vinden, bakker ind til en betonkaj, smider et par trosser i land og smækker bagporten ned på betonkajen. Voila. Efter 10 minutters organiseret kaos er man på vej igen. Ingen af dem sejler under 20 knob.
Betydningen af disse færgers rutefart til de græske øer kan ikke overvurderes. Uden rutefart og turisme ville øerne og mange kystbyer affolkes og sygne hen. Man sejler ikke ping-pong mellem to destinationer som her i landet, men tager flere på stribe. Mange ruter blomstrer naturligvis ekstra op om sommeren.
Er det ikke længe side, at vi har etableret nye færgeruter i Danmark? Jo, måske endda for længe.
Som en københavner, der er flyttet til det sydfynske, nyder jeg det smukke landskab, det livlige Svendborg og havets nærhed. Vi har endda en af de få tilbageværende industrihavne i Danmark. Herligt. Nu til visionen.
Norge og Sverige har for længst etableret ruter til Kiel i Tyskland. Vi har også haft en rute mellem Kiel og Bagenkop på Langeland. Men den døde, da det gamle taxfri-salg blev stoppet. I øvrigt lidt mærkeligt, da mange andre fandt nye løsninger på både fly og færger.
Med Hamborg som en nærliggende metropol er der et opland, der svarer til Danmarks befolkning. Og nordtyskerne er vilde med Det Sydfynske Øhav. Men nu skal de altså selv sejle herop eller køre langt.
Hvorfor ikke give dem en introduktion til Danmarks smukkeste ø-landskab med en færgerute fra Kiel til Øhavets hovedstad Svendborg?
Svendborg er tilstrækkelig stor og attraktiv til at være et turistmål i sig selv, men ellers er der muligheder for at tage videre ad motorvej eller tage en afslappet ferie på det milde Sydfyn og rundt i Øhavet.
Her kunne en færgerute fra Kiel til Svendborg virke som en feeder-rute til en rundtursrute med stop i eksempelvis Rudkøbing på Langeland, Marstal og Ærøskøbing på Ærø og endelig et stop i skønne Faaborg. Fra disse charmerende byer kan man hoppe videre ud til en halv snes øer i Det Sydfynske Øhav. Det vil være med færger, der allerede besejler de små øer.
Sådanne to færgeruter koster en brøkdel af vore broer og kan bringe mange nærmere det gode liv, vi drømmer om.
Det specielle istidslandskab, der udgør store dele af Sydfyn og Øhavet, bliver tilmed en ekstra attraktion, når området snart godkendes af UNESCO som en Global Geopark.
Vil vi være parat til at løfte opgaven med at trække flere udenlandske turister til det smukkeste af Vandkantsdanmark, eller skal de blot drøne gennem Danmark på vores flotte, dyre broer?
