23948sdkhjf

Blue Water udvider topledelsen

Som en konsekvens af øget forretningsomfang og i tråd med eksekvering af koncernens vækststrategi har Blue Water Shipping foretaget en udvidelse af koncernens topledelse, der øges fra tre til fire medlemmer.  Nyt medlem bliver Thomas Bek, der forfremmes fra Global Director for Energy & Projects til COO for Energy, Ports & Projects Divisionen.

Nuværende COO Dan Nissen får ansvaret for Road, Sea & Air Divisionen, der omfatter transport og logistik af industrigods, forbrugsvarer, fødevarer med mere.

- Med den nye sammensætning vil vi i topledelsen i højere grad kunne sikre, at alle dele af vores meget alsidige forretning udvikler sig mest optimalt. En af vores kerneværdier er at være tæt på kunderne og markederne, så vi kan levere – og udvikle – de bedste og meste effektive transport- og logistikløsninger, der passer netop til de enkelte kunder behov. Det skal fortsat være vores fokus, siger CEO Søren Nørgaard Thomsen.

25 år i firmaet

Thomas Bek tager med udnævnelsen endnu et skridt opad i sin karriere i Blue Water, der startede for 25 år siden, da han blev ansat som trainee. Siden han blev udlært, har han arbejdet inden for olie og energi – blandt andet med udstationeringer til Aserbajdsjan og USA. De seneste år med det overordnede ansvar for Energy og Projects, der opererer inden for olie, gas, minedrift, vind samt andre grønne energiformer.

- Jeg glæder mig til – sammen med den øvrige direktion - at fortsætte med den udvikling, vi har oplevet de seneste år inden for projekttransporter, som er blevet en essentiel del af Blue Waters forretning. Vi har i dag en stærk position i markedet på grund af eksekveringen af en række større projekter, og vi ønsker de kommende år at styrke positionen gennem nye aktiviteter og lokationer, siger COO Thomas Bek.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125