23948sdkhjf

Video: Sådan skal Suez-kanalen udvides

Suez-kanalen skal udvides i dybden og bredden samt have en ekstra sejlrende flere steder over en strækning på 40 kilometer.

Det sker for at øge sikkerheden og kapaciteten i kanalen, efter containerskibet Ever Given blokerede kanalen i en uge i marts 2021, da skibet stødte på den ene bred og sad ubehjælpeligt fast.

I en tre-minutters video gennemgår kanalmyndighederne det enorme arbejde, som snart går i gang og skal vare i to år.

I hovedtræk er planerne i videoen beskrevet som følger:

Der skal skabes mulighed for, at skibe kan passere hinanden henover søen Bitter Lakes, hvor der fremover kan sejle yderligere seks skibe samtidig.

I den sydlige del af kanalen, hvor Ever Given sad fast, skal der udvides med 40 meter i bredden fra nuværende 292 meter, samt i dybden, hvor der fremover skal være 27 meter under vandoverfladen. Bredden i bunden af kanalen skal samtidig udvides med 40 meter fra de nuværende 127 meter.

Ved at få plads til mere vand i kanalen forventer myndighederne, at strømhastigheden i kanalen mindskes med 20 procent. Det gør det mere sikkert at navigere de store skibe.

Udvidelsen reducerer også skarpheden i kurverne. Også det skal være med til at lette navigationen, især når skibet kommer til at slingre. 

Samlet set betyder udvidelsen, at der skal opgraves og flyttes 45 millioner kubikmeter kanalbund.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.518