En olieforurening på havet kræver hurtig indsats, hvis skaderne på miljø og dyreliv skal begrænses. Vi har alle set billeder af flydespærringer og olieskimmere, der nærmest haler olien til sig og suger den op og væk fra vandet.
Sådan ser det bare ikke ud, hvis der er tale om en af de nye typer lavsvovlsolier. Det er blandingsolier, der er udviklet på baggrund af internationale krav til skibsfarten om, at der fra januar 2020 ikke må være mere end 0,5 pct. svovl i brændstoffet, medmindre skibet har en scrubber installeret.