23948sdkhjf

Norden optimerer skibsporteføljen med grønne indkøb

Alene i Q4 har Norden gennemført ti handler, der ifølge selskabet har givet en betydelig gevinst.

Det betaler sig at handle i tide. Det er devisen i rederiet Norden, der i deres asset management-afdeling konstant har fokus på, hvordan selskabets flåde kan optimeres mest muligt - både når det gælder salg og fornyelse.

Alene i 4. kvartal 2021 har Nordens Asset Management-team foretaget 10 transaktioner, der udnytter efterspørgslen på tørlast samtidig med, at tankporteføljen er optimeret i overensstemmelse med Nordens klimaforpligtelser.

Ifølge en meddelelse fra selskabet har Norden udnyttet de seneste års prisstigninger til  at sikre betydelige overskud på salg af fire skibe i løbet af 4. kvartal 2021. Norden forventer, at de fire salg vil få positiv indflydelse på selskabets bundlinje for 2022.

Læs også: Norden sælger skibe i et hæsblæsende tempo

Norden er også engageret i den grønne omstilling og her har selskabet skilt sig af med et par ældre tankskibe og erstattet dem med mere brændstofeffektive skibe. Desuden er porteføljen udvidet med to brugte MR-tankskibe bygget i 2020 samt to lejede nybygninger, som er planlagt til levering i 2023. 

- Vi optimerer vores tankskibsportefølje med moderne ECO-fartøjer som en del af vores klimastrategi, da vi mener, at kunderne i stigende grad vil favorisere skibe med de laveste emissioner, siger Henrik Lykkegaard Madsen, Head of Asset Management i en meddelelse.

Efter de seneste transaktioner ejer Norden 12 tørlastskibe og 18 produkttankskibe med option på at erhverve yderligere 72 skibe gennem købsoptioner på lejede skibe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157