DFDS afhænder ejermæssigt sine to sideports-skibe ’Lysvik Seaways’ og ’Lysbris Seaways’. De to norskflagede skibe vil fremadrettet blive ejet af ålandske Godby Shipping, men chartret tilbage til DFDS.
Det bekræfter Godby Shipping. Herfra oplyses endvidere, at charterperioden foreløbigt er på tre år. De to skibe vil ligeledes fortsætte under norsk flag med deres bestående besætninger samt under deres nuværende navne.