23948sdkhjf

Tilbageblik på 2021: Nye havne på spring mod toppen

Mærsk droppede Københavns Havn som containerhub i 2021.

Og åbnede en ny containerterminal i provinsen.

Sådan lød en af de mere markante overskrifter på Søfarts dækning af de danske havne i 2021.

For i Kalundborg har havnedirektør Bent Rasmussen store ambitioner om at gøre dybtvandshavnen til centrum for modtagelse - og afskibning - af containere til hele Sjælland og hovedstadsområdet. Og det gjorde ondt på selvforståelsen i Københavns Havn, som er samlet i selskabet Copenhagen Malmo Port.

Fast punkt

Mærsk tilføjede Københavns Havn som et fast punkt i rederiets globale rutenetværk i 1968, men nu er det sidste havnekald fra Mærsk i Kongens København overstået.

Og 1. marts 2021 blev Copenhagen Malmo Port så udskiftet med Kalundborg Havn i rutenetværket for verdens største containerrederi.

Mærsk havde nu ikke betjent København med egne, lyseblå containerskibe, men brugte i stedet underleverandører i form af mindre feederrederier. Det samme er tilfældet i Kalundborg, hvor det er skibe fra Unifeeder, der anløber havnen.

Mærsk begrundede skiftet med besværlige trafikale forhold omkring Københavns Havn samt det faktum, at både transportcentre og industriklynger gennem de seneste årtier gradvist er rykket ud på den vestlige side af København. Dermed bliver Kalundborg et mere indlysende valg.

I Kalundborg rykkede Mærsk-konglomeratets havneforretning APM Terminals ind på den spritnye Vesthavn og etablerede en containerterminal - indtil videre med A.P. Møller-Mærsk som eneste kunde.

Den nye terminal betjenes to ugentlige havnekald i Kalundborg med feederskibe. Feederruten vil inkludere anløb i Bremerhaven, Hallstahammer, Helsingborg, Kalundborg, Aarhus, Fredericia og derfra tilbage til Bremerhaven.

Klar til landstrøm

Året 2021 var også kendetegnet ved et stort fokus på landstrøm i havnene. Alle vil gerne væk fra den situation, hvor store skibe ligger til kaj med fuld damp under dieselgeneratorene og høj partikelforurening i bymidterne til følge. Problemet er, at det er dyrt at etablere landstrøm i havnene, og for havnene vil det typisk være en grundlæggende dårlig business case, da havnene frygter, at alt for få skibe vil gøre brug af de flotte ledninger, hvilket betyder, at det vil være svært at forrente investeringerne. Der var dog havne, hvor der skete noget: Korsør Havn offentliggjorde en beslutning om at købe landstrømsanlæg for 7 mio. kr. Og i København var det en festdag, da DFDS og Copenhagen Malmo Port kunne åbne for strømmen til det nye landstrømsanlæg, der forsyner Oslobådene med strøm til opretholdelse af de nødvendige hotelfunktioner, når skibene ligger ved kaj. Dermed kan det enkelte skib slukke for nogle - men ikke alle - af sine dieseldrevne hjælpemotorer, når skibet ligger stille ved kajkanten i løbet af dagen.

Vækst i Aalborg

Der var gang i væksten i mange havne. Navnlig havnene i Aalborg, Fredericia og Rønne har haft travlt med at vokse gennem de seneste fem regnskabsår. Det fortalte vi her på Søfart.

Netop disse tre havne har formået at holde kontinuerlig damp under vækstkedlerne, mens de ellers så aktive projekthavne i Odense/Lindø og Esbjerg har oplevet reel tilbagegang på omsætningen. I hvert fald hvis man sammenligner med havnenes finansielle position for fem år siden, nemlig 2016/17.

Sidste år havde Aalborg Havn så travlt med at vokse, at havnen i årets løb passerede den flerårige nr. 2, Esbjerg, og satte sig på positionen som Danmarks næststørste havn på ranglisten over Danmarks største havne, målt på omsætning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141