23948sdkhjf

Ny finanslov indeholder flere store investeringer i dansk skibsfart

Finansloven for 2022 blev præsenteret mandag formiddag, efter regeringen er lykkedes med at nå til enighed om en aftale med SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

I aftaleteksten fremgår det, at der blandt andet er sat penge af til at fordoble investeringerne i havvind i Danmark, skoleskibene får bevillinger til to årlige togter og der sættes flere muskler af til lagring af CO2.

Alt sammen noget, der mødes med positive ord fra brancheorganisationen Danske Rederier, særligt i forhold til det punkt på finansloven, der omhandler havvind.

- Rederierne er helt centrale i udbygningen af Danmarks havvind. Vi opsætter møller, sejler teknikere frem og tilbage og leverer forsyninger og materiel. Ud over den direkte beskæftigelse på havet, er der også afledte effekter fra rederierne i eksempelvis havne og på værfter. Så det er en rigtig god beslutning, som vi virkelig er glade for, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

I finansloven er det besluttet, at der skal investeres i en dansk havvindmøllepark på 1 gigawatt, hvilket vil kunne forsyne omtrent en million husstande med strøm.

Ifølge beregningerne fra Danske Rederier, vil det samlet set skabe 14.600 årsværk i de danske virksomheder. De 4.900 årsværk vil være direkte relateret til havvindmølleparken, mens indirekte årsværk forbundet med havvindmølleparken vil give ca. 9.600 årsværk.

Skoletogter fredet

Udover beslutningen om at fordoble mængden af grøn energi fra havvind, ytrer Danske Rederier også stor glæde over, at der er fundet penge til, at skoleskibene de næste to år kan stævne ud på to årlige togter.

Som tidligere beskrevet i Søfart, har det ligget Danske Rederier på sinde af frede de to årlige togter, ligesom flere partier – herunder regeringens støtteparti – åbent har fortalt, at de gik til finanslovsforhandlingerne med kravet om, at der ikke blev skåret i bevillingerne til togterne.

Derfor er det nu en realitet, at skoleskibene ’Danmark’ og ’George Stage’ også de næstkommende år stævner ud med elever to gange.

- Alle disse unge mennesker, som nu får en uddannelse til søs, er nærmest garanteret et job, når de er færdige. Rederierne har virkelig behov for de unge søfolk, og med beslutningen om at bygge endnu mere havvind, bliver det behov ikke mindre foreløbigt, siger Anne H. Steffensen.

I alt 36 millioner kroner afsættes til skoleskibene. Pengene bliver taget fra et ledigt råderum på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

CO2 – fangst, transport og lagring

Ydermere har finansministeren i fællesskab med partierne bag finansloven vedtaget, at fangst, transport og lagring af CO2 skal understøttes, således der snarligst kan fremlægges en strategi for, hvordan man kan lagre så meget CO2 som muligt i den danske undergrund – og hurtig muligst.

Det er en dagsorden, som flere medlemmer af Danske Rederier er stærkt optaget af, og flere rederier har meldt sig på banen i forhold til at være med til at transportere CO2 til lagring i undergrunden.

- Vi har rederier, som er klar til at investere i skibe, der kan fragte CO2 til lagringssteder, men det kræver en strategi, så de kan få sikkerhed for deres investeringer. Vi har også medlemmer klar til at lagre CO2’en i undergrunden, så vi er glade for de ekstra midler og venter spændt på den samlede strategi, siger Anne H. Steffensen.

Der afsættes 4,0 mio. kr. i 2022, 272,5 mio. kr. i 2023, 223,3 mio. kr. i 2024 og 255,9 mio. kr. årligt i 2025-2032 (inkl. administration) til puljen, der skal understøtte en værdikæde for opnåelse af negative udledninger allerede fra 2024. Initiativet skønnes at reducere CO2-udledningerne med 0,5 mio. tons i 2025 og 2030.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125