23948sdkhjf

Ørsted underskriver rammeaftale om transformerstation med Keppel

Keppel Offshore & Marine, der har hovedkontor i Singapore, har indgået en rammeaftale med danske Ørsted om at påtage sig fremtidige projekter vedrørende transformerstationer.

Det skriver Keppel i dag i en pressemeddelelse, som det internationale medie Splash247 gengiver fra.

Det fremgår dog ikke, hvor stor aftalen er i kroner og øre.

Keppel færdiggjorde i september sit første projekt sammen med Ørsted i Singapore – to transformerstationer til Taiwans ’Greater Changhua’, som blandt andet inkluderer to store vindmølleparker.

- Vi er glade for, at verdens største havvindudvikler Ørsted underskrevet denne rammeaftale med os, så vi kan levere værdiskabende løsninger på lang sigt, siger Chris Ong, CEO for Keppel Offshore og Marine og uddyber:

- Det afspejler det partnerskab og tillid, vi har opbygget med Ørsted, såvel som kvaliteten af ​​arbejdet, som Keppel O&M har demonstreret på de to første offshore-transformerstationer, vi byggede til dem.

Udover Ørsteds transformerstationer i Taiwan-strædet bygger Keppel i øjeblikket også en offshore HVDC-konverterstation til virksomheden TenneT i forbindelse med flere havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen.

Keppel oplyser desuden, at de for nylig har sikret sig en kontrakt om at bygge to enheder til et energiselskab samt bygge det første vindmølleinstallationsfartøj, Charybdis, i USA for Dominion Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078