23948sdkhjf

Masser af skibe i kinesisk farvand forsvinder på mystisk vis fra AIS

Skibe i kinesiske farvande forsvinder fra søfartens sporingssystemer, og det skaber endnu en hovedpine for den globale forsyningskæde.

Kinas voksende isolation fra resten af ​​verden - sammen med en dybere mistillid til udenlandsk indflydelse - kan være skylden, påpeger flere eksperter.

Det rapporterer CNN Business.

Analytikere oplyser, at de begyndte at bemærke faldet i skibstrafikken i slutningen af ​​oktober, da Kina forberedte sig på at vedtage lovgivning om databeskyttelse.

Normalt kan skibe spores over hele verden, fordi de er udstyret med AIS (automatisk identifikations system).

Men AIS-sporingen sker ikke i verdens næststørste økonomi. I de seneste tre uger er antallet af fartøjer, der sender signaler fra Kina, faldet med næsten 90 procent, oplyser VesselsValue til CNN.

Kina: Vi har ikke slukket noget

Kinas udenrigsministerium siger til CNN, at AIS-stationer langs kinesiske kyster, der er lovligt bygget i overensstemmelse med internationale traktater, "ikke er blevet lukket ned" og "fungerer normalt”, ligesom offentligt tilgængelige AIS-platforme også ”fungerer normalt”.

Rederier er afhængige af AIS-data til at forudsige skibstrafik, spore sæsonbestemte tendenser og forbedre havneeffektiviteten.

De manglende AIS-signaler fra kinesisk farvand stresser de i forvejen belastede forsyningskæder, lyder det fra iagttagere. 

Læs mere om: Kina
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078