23948sdkhjf

Han skabte en gigant på vestkysten - Nu runder Esbjergs super-iværksætter et skarpt hjørne

Kurt Skovs livsværk, Blue Water Shipping voksede sig op til at blive en markant, global spiller. Kodeordet er alsidighed, siger Kurt Skov selv om sin succeshistorie

Han er en af de helt store legender i dansk shipping, og i dag fylder han 75 år.

I Esbjerg er alle på fornavn med Kurt Skov, der trods hæsblæsende erhvervssucces og enorm magt og lokal indflydelse har bevaret begge ben solidt plantet på jorden. Kurt Skov behandler alle med jordnær jovialitet, hvilket betyder, at Kurt altid bliver betragtet som værende en uhyre populær topchef, uanset om han beklæder posten som CEO eller bestyrelsesformand.  

Kurt Skov slap tøjlerne på sit livsværk i 2017, hvor han trådte tilbage som daglig leder af Blue Water Shipping. Han overlod stillingen som topchef til Søren Thomsen, som blev hentet fra CEO-posten i en anden stor iværksættervirksomhed i Esbjerg, nemlig Esvagt. 

Timingen for tilbagetrækningen fra den daglige ledelse viste sig at være god. For Kurt Skov har i de efterfølgende år været ramt af sygdom, og har derfor ikke kunnet arbejde på fuld tid. Kurt Skov blev ramt af en blodprop i hjernen, der betød, at han forsvandt fra offentlighedens søgelys. 

Men med karakteristisk stædighed og viljestyrke har Kurt Skov kastet alle kræfter ind i at slå tilbage, og har på fornemste vis kæmpet sig tilbage til noget, der - relativt set - ligner fordums styrke.

Kurt Skov blev født og voksede op i landsbyen Sig, nord for Varde. I skolen var han doven, siger han, men da han gik ind i shipping gik det pludselig stærkt.

Da han trådte tilbage som CEO, 45 år senere, stod han på toppen af et forretningsimperium - Blue Water Shipping, en global mastodont med 1500 ansatte på kontorer i 60 lande og en milliardomsætning i dollars.

Dengang Kurt Skov trådte tilbage som CEO for Blue Water Shipping stillede han op til interview til Søfart og de følgende citater stammer fra vores store interview med Kurt Skov i 2017: 

Af den gamle skole

Kurt Skov fremhæver selv sin baggrund i ’Den stråtækte skole’, som en del af sin opdragelse, indtil han rykkede til storbyen Varde, hvor han fik problemer.

- Vi var tre klasser med samme lærer, så da vi kom ind til den store skole i den store by Varde, var vi jo lidt til grin, fordi vi talte bondsk. Men vi var bestemt ikke bagefter med kundskaberne, siger han og uddyber:

- I 1964 tog jeg realeksamen i Varde, og i 1966 Højere Handelseksamen i Esbjerg. Jeg gik dog mest op i at have det sjovt og dyrke sport. Jeg syntes selv jeg var god til fodbold, men ingen andre anerkendte mit talent, så jeg havde ingen fremtid der. Så mødte jeg en ung køn pige, Gyrithe, og da hun var lidt af et dydsmønster, begyndte jeg selv at tænke, hvad jeg kunne gøre rigtigt. Vi har nu været gift i 47 år, siger han med et smil.

- Gyrithes far var maskinmester fra Marstal, og Kurt Skov var med nede på den østlige del af Ærø og faldt for det maritime miljø.

- Det virkede spændende med shipping, og jeg sendte en række ansøgninger ud. Lederen af Poul Lehmann firmaet synes godt nok, jeg var flittig, efter han havde fået tre ansøgninger til søsterfirmaerne Poul Lehmann, Lehmann Junior og Esbjerg Shipping Agency (nu firmaet Lehmann, red). Der var jeg i tre år med spedition og oversøisk shipping.

- Så blev jeg headhuntet af et skibsmæglerfirma - C. Breinholt på havnen i Esbjerg - og arbejdede med skibsmægleri og befragtning fra 1970-71. Fra at være en doven fyr var jeg pludselig blevet fanget af branchen - en pisseflittig og interesseret ung mand. Og min mor var jo lykkelig, for ham den uregerlige Kurt, der aldrig læste lektier, var pludselig godt på vej.

Hvorfor var shipping så spændende?

- Det var levende, og vi havde kontakt med hele verden - pludselig opfattede man pludselig sin arbejdsplads som en stor global legeplads, vi var ude i alle afkroge af verden.

Jeg var så 2 år hos Breinholdt, og var blevet meget alsidig efter de gode og aktive år hos både Lehmann og Breinholt, så nu skulle der ske noget mere, og startede Blue Water Shipping i 1972.

Hvad mente du, at du kunne tilføre branchen?

- Jeg var den eneste i Esbjerg, der havde lært lidt om luftfragt, som ikke mange kendte til. Så det fik jeg gang i fra vores 20 m2 kontor i Esbjerg Lufthavn. Jeg skrev cirkulærer til kunder, og tilbød at hente og bringe luftfragten gratis de første tre måneder. Det var en niche, og jeg tænkte: Nu må det have en chance. Kunderne ville ikke bare skifte firma til mig, men de synes nok jeg var en flink lille dygtig speditør, og så fik jeg deres luftfragt. Det gav en lille fod ind ad døren, som jeg brugte til at udvide.

Strategien var meget simpel, og er faktisk den samme i dag. Vi ville jo bare være det bedste speditionsfirma til at rådgive og servicere den lokale kundekreds - ’best in town’ - var vores motto, det kunne jeg forstå.

Hvordan foregik det?

- Gyrithe kom hver dag fra seminaret og kørte rundt med luftfartspakker til kunderne, og da Bjørn Siig og Jørn Bjøllund kom indover gik det temmelig stærkt. Vi satte som noget nyt kunden i fokus; vi gjorde det anderledes, og vi var dygtige fagmænd, vi kendte håndværket.

Men så fik I problemer?

- Ja, der skete jo det, at oliekrisen kom i 1973-74, vi havde de samme kunder, men pga. høje olietillæg fik vi ikke de samme ordrer til eksport. Så startede vi med lastbilstransport - godset skulle jo flyttes og den del gav ekstra aktivitet. Snart arbejdede vi med transporter med bil, skib og fly, og det er jo egentlig, hvad alle store transportfirmaer arbejder med i dag - general cargo.

Hvordan kunne I blive med ved at vokse?

- Fordi vi var - og er - langt mere alsidige. Vi går efter spændende nicheagtige forretningsområder. Vi kom med på havneservice, og aktiviteter relateret til olie og gas samt vindenergi og krydstogtlogistik, ligesom reefertransport af fødevarer. Vi begyndte med store konventionelle skibe fra rederiet J. Lauritzen fra Esbjerg til Mellemøsten, de indeholdt alt, hvad du finder i et supermarked i dag; fjerkræ, kød, smør, ost, fisk etc. Det sender vi jo nu med containere.

- Vi har udviklet os fra et traditionelt transportfirma, til et vidensbaseret firma med inhouse kompetencer, vi har speditører, skibsmæglere, befragtere, fortoldningseksperter og vores egne folk, som har sejlet på havene, og som nu er formænd og losser og laster skibene. Vi har også skibsingeniører og 70 IT-folk. Vi er Danmarks mest alsidige transportfirma.

Hvilke milepæle har der været i væksten de følgende årtier?

- Der har været mange milepæle og mange vigtige ordrer. En vigtig er i 1986, da vi gik ind i Grønland sammen med nogle unge grønlandske fiskere - Polar Seafood og Claus Sørensen, der havde frysehuse i danske havne. Vi købte et køleskib og hentede rejer og fiskeprodukter fra Grønland og brød dermed monopolet under Kgl. Grønlandsk Handel. Det var starten på vort nordatlantiske eventyr med i dag store aktiviteter på Færøerne, Island og Grønland.

- Vores strategiske placering omkring Det Kaspiske Hav med kontorer i Baku i Azerbaijan og Aktau i Kazakhstan har haft stor betydning for vores globale udvikling af vore olie og gasaktiviteter. Fra Fjernøsten og Mellemøsten har vi transporteret mange olierigge og store projekter igennem det russiske flodsystem Volga Don til Det Kaspiske Hav. Derfor har vi været i stand til at vinde nogle af firmaets største kontrakter nogensinde i forbindelse med et meget stort oliefelt i Kazakhstan - TCO-kontrakterne har en samlet værdi af 5 mia. kroner.

- Men også da Blue Water Fonden blev stiftet i 2007 med 75 procent af aktierne til en kommerciel Fond, mens jeg har 25 procent selv. Det er mit livsværk, og har aldrig været til salg uanset pris, men jeg vil gerne gøre det bedste for at sikre virksomheden, udviklingen og arbejdspladserne fremover. Vi er stadig et dansk firma. Fonden bliver styret af syv medlemmer, herunder tre fra familien, så familien kan blive stemt ned, det er en måde at sikre, at den bliver styret uden hensyn til familiens interne idéer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125