23948sdkhjf

Dragør får byrådsmedlem fra kendt maritim brancheforening

Pressechef i brancheforeningen Danske Maritime, Mia Tang, har haft særdeles travlt i den kommunale valgkamp.

Hun har nemlig brugt kræfterne på at stille op til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti i Dragør Kommune.

Og det med stor succes.

Faktisk så stor succes, at Tang fik tredjeflest stemmer i kommunen, nemlig 489. Kun overgået af Peter Læssøe fra Tværpolitisk Forening og den konservative spidskandidat Kenneth Gøtterup, der fik 838 personlige stemmer.

Det Konservative Folkeparti blev valgets store sejrherre i Dragør med 34 pct. af de afgivne stemmer, en fremgang på 18 pct.

Mia Tang er Cand. Mag. fra Aarhus Universitet med hovedfag i Nordisk Sprog & Litteratur og herudover en komplet journalistuddannelse samt tillægsuddannelse i strategisk kommunikation. 

Hun har en fortid som bl.a. pressechef for venstrepolitikeren Inger Støjberg, og stillede i 2019 op til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Nordjylland - dog uden at blive valgt ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094