23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Finanslov: Ti havne får 25 millioner til grøn omstilling

Puljen på 25 mio. kr. er afsat på årets finanslov og går bl.a. til landstrømsanlæg, så skibe kan bruge miljø- og klimavenlig strøm, når de ligger i havn. Samtidig får en række havne støtte til at spare strøm fx ved intelligent styring af energiforbrug i kølehaller.
Annonce

På finansloven 2021 er der afsat 25 mio. kroner til at støtte grøn omstilling af havne og omstillingsindsatser inden for fiskeri og relaterede følgeerhverv.

Det meddeler Transportministeriet. 

- Havne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af især skibsfarten, men også af de mange erhverv, som bruger havnen. Det vil vi fra politisk side gerne understøtte med disse midler, som vil hjælpe havnene til at implementere fremtidens grønne løsninger, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Annonce

Erhvervsminister Simon Kollerup fremhæver, at indenrigsfærger og fiskekuttere skal kunne bruge el i havnene.

- Kursen mod klimaneutral søfart står højt på regeringens dagsorden. Derfor er jeg også glad for, at vi nu følger op på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet ved at sætte strøm til havnene. Det betyder, at f.eks. flere af vores indenrigsfærger og fiskekuttere vil kunne lade op i havnen. Så forhåbentligt vil det skubbe endnu flere i den grønne retning, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce

11 havne havde søgt midler fra puljen, og det er efter en faglig vurdering besluttet at tildele støtte til ti havne, som nu kan se frem til mindre CO2 udledning og mere genanvendelse, lyder det i meddelelsen.

Blandt de projekter, der modtager tilskud, er også tiltag, der vil mindske energiforbruget i fx kølehaller og øge genanvendelse af affald og spildprodukter på havne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|