23948sdkhjf

Tørlast sikrer Norden det bedste kvartal i 10 år

Norden kom ud af tredje kvartal 2021 med et justeret resultat på 65 mio. dollars. Det gør det seneste kvartal til det bedste hos Norden i 10 år.

Det gode resultat er drevet af et yderst stærkt tørlastmarked, der rummes i Nordens Dry Operator. Her er der draget nytte af betydelige stigninger i tørlastrater samt høj markedseksponering ved at have sikret sig timecharter skibskapacitet tidligere på året til langt lavere niveauer. 

Norden har aktivt konverteret stigninger i markedsværdien af porteføljen til profit gennem salg af skibe, hvilket har medført salgsavancer på 13 mio. dollars i tredje kvartal og forventer derfor også et meget stærkt fjerde kvartalsresultat, drevet af en fordelagtig position i Dry Operator, samt yderligere salgsavancer fra skibssalg i Asset Management, hvor de kommercielle tonnagedepositioner foretages.

 - Tredje kvartal er Nordens bedste kvartalsresultat siden første kvartal 2011 som følge af kapitalisering på en favorabel position i et meget stærkt tørlastmarked. Markedsværdien på Nordens tørlastskibe fortsætter med at stige og vi drager nytte af denne værdi gennem afdækningskontrakter og salg af skibe, udtaler Nordens adm. direktør Jan Rindbo og uddyber:

- Allerede inden de nylige fald i fragtraterne havde Norden neutraliseret sin markedseksponering mod tørlastmarkedet for fjerde kvartal og med et indsnævret spænd for forventningerne til årets justerede resultat på 150-200 mio. dollars (ca. 950-1.250 mio. kr., red.) er Norden godt på vej til at levere det bedste resultat i 11 år.

Norden A/S
mio. dollars 3. kvt. 2021 3. kvt. 2020
Omsætning 940,4 656
EBITDA 148 87,1
EBIT primær drift 78,3 35,2
Resultat før skat 65 26,5

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235