Mærsk-topchef: I 2025 sejler 12 lyseblå containerskibe på CO2-neutralt brændstof
Søren Skou og Mærsk er klar til at skrue op for tempoet i rederiets grønne omstilling – men topchefen erkender, at han ikke kan være sikker på at have tilstrækkelige mængder af de grønne e-fuels til rådighed når skibene begynder at sejle
Ansporet af kundernes efterspørgsel på grønne forsyningskæder gør A.P. Møller-Mærsk klar til at skrue op for de grønne ambitioner.
Det kom frem under topchef Søren Skous præsentation af rederiets kvartalsregnskab tidligere på dagen.
- Vi oplever en meget markant efterspørgsel fra vores kunder efter CO2-neutrale transportformer, og det kan sagtens være, at vi på den baggrund kommer til at skærpe vores grønne CO2-ambtioner, forklarede Søren Skou.