- Min far og hans skib var en repræsentant for den klassiske, danske småskibsfart, der i løbet af 1960’erne bogstaveligt talt blev agterudsejlet, marginaliseret og overflødiggjort. Ironisk kaldte han sig selv for havets sidste original.
Sådan lyder introduktionen fra den danske forfatter Carsten Jensen, da Søfarts udsendte beder ham om at introducere sin egen far, der tjente som dansk sømand i stort set hele sit liv.