23948sdkhjf

Kaptajnen var fuld og er nu sigtet af politiet efter grundstødning

Bornholms Politi er færdig med at afhøre syv søfolk på fragtskibet "Beaumaiden".

Efter et fragtskib forleden stødte på grund ved Rønne har politiet rejst sigtelse om spritsejlads mod skibets kaptajn.

Det oplyser Bornholms Politi torsdag eftermiddag.

Det hollandsk indregistrerede "Beaumaiden" kom natten til mandag helt ud af kurs, da det var på vej mod Estland med en last gødning.

Det 88 meter lange skib gik på grund ud for Sorthat Muleby på Bornholm.

Torsdag er politiet færdig med afhøringerne af de syv søfolk på skibet, og der er fortsat kun én, der er sigtet, oplyser politiet på Twitter.

Ifølge en blodprøve var kaptajnens promille 0,8.

Onsdag kom skibet i øvrigt fri af grunden, hvorefter det blev bragt ind i Rønne Havn til nærmere undersøgelser.

I Søværnets Operationscenter opdagede man natten til mandag, at skibet styrede ind i problemer.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125