23948sdkhjf

Mærsk-topchef støtter klimakrav fra Amazon, IKEA, Unilever m.fl.

I et opslag på LinkedIn støtter Mærsk-topchefen Søren Skou de udmeldinger om i 2040 at fragte varer uden at udlede kulstof, som flere af verdens største virksomheder er kommet med inden for de seneste dage.

Mærsk-chefen nævner specifikt virksomhederne Amazon, IKEA, Unilever, Inditex Patagonia, Tchibo, Frog Bikes, Brooks Running og Michelin.

Fra 2040 vil disse virksomheder udelukkende købe transportservices fra rederier, der kan stille CO2-neutrale skibe til rådighed for opgaven. CO2-neutral defineres af afsenderne som brændstoffer, der ikke udleder - eller udleder en ekstremt lille mængde - CO2 baseret på et livscyklus-perspektiv. De kommende metanol-drevne skibe fra A.P. Møller-Mærsk kommer f.eks. til at udlede CO2 op gennem skorstenen, men alligevel kan skibene betegnes som CO2-neutrale set fra et livscyklus-perspektiv al den stund, at man i produktionen af metanol-brændstoffet trækker CO2 ud af atmosfæren. 

Virksomhederne bag forpligtelsen melder sig således også parate til at spille en rolle i tilvejebringelsen af den infrastruktur, der skal gøre de CO2-neutrale brændstoffer tilgængelige for rederierne ligesom de erklærerer sig parate til at lægge pres på regeringer, myndigheder og producenter for at skaffe de rammevilkår, der kan gøre de nye brændstoffer tilgængelige i et økonomisk bæredygtigt perspektiv.  

- For at kunne reagere på dette løfte og sigte mod at dekarbonisere disse førende virksomheders forsyningskæder, vil vi hos Mærsk fortsætte vores bestræbelser på at øge og øge produktionen af grønt brændstof som methanol og ammoniak, skriver Søren Skou.

Han henviser i sit opslag til at læse mere om virksomhedernes krav på Aspeninstitute.org.

...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078