23948sdkhjf

Verdensrekord: Maersk Drilling vil hente olie på 3,6 km havdybde

Olieselskabet TotalEnergies E&P Angola har hyret den danske rig-udlejer Maersk Drilling til at etablere en oliebrønd på en havdybde på 3628 meter ud for den angolanske kyst.

Der vil i givet fald være tale om en veritabel verdensrekord for offshore-olieboring, som aldrig tidligere har fundet sted på så stor havdybde.  

Brønden skal bores af Maersk Drillings avancerede boreskib ’Maersk Voyager’, blev bygget i Sydkorea i 2014 til en anslået pris på mere end 1 mia. kr. Operationen er kontraktligt fastsat til 54 døgn og ligger i forlængelse af en eksisterende kontrakt med TotalEnergies i samme område.

Den hidtidige rekord for en offshore-boreoperation på største havdybde blev sat i 2014 ud for Uruguay i Sydamerika.

Dengang blev der foretaget en prøveboring på 3400 meters havdybde – hvor der dog ikke blev fundet olie i nævneværdige mængder.

Også dengang var det danske Maersk Drilling, der stod for operationen ved hjælp af søsterskibet ’Maersk Venturer’.

At der igen bliver postet investeringer i prøveboringer på stor havdybde er endnu et udslag af, at olieprisen i 2021 er steget kraftigt, hvilket igen gør det rentabelt at betale ekstra for at hente olie op fra de dyre steder på kloden, herunder på ekstreme havdybder.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.267