23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen sender påtale til Molslinjen - indberettede hændelse for sent

Søfartsstyrelsen har sendt en advarsel afsted mod Molslinjen for ikke at indrapportere en hændelse tids nok. Hændelsen skete på Rønne Havn tilbage i april måned i år.

Det skriver TV2 Bornholm, der var de første til at skrive om den utilsigtede hændelser, der først blev indberettet til myndighederne hele 16 dage efter episoden indtraf.

Den 5. april var Express 1 planmæssigt på vej til Rønne Havn om eftermiddagen, da der pludselig opstod dårligt vejr, hvilket resulterede i store bølger og meget dårligt sigte. Efter 30 minutters ihærdig kamp lykkedes det dog kaptajnen at få til at lægge til i havnen, uden at der skete skade på hverken kaj skib eller passagerer.

Kaptajnen handlede i situationen helt efter bogen i selve situationen, mener Søfartsstyrelsen i et notat, som lokalmediet på Bornholm har set. Han udviste ’godt sømandskab’.

Fejlen, som Molslinjen har fået en løftet pegefinger for, skete nemlig efterfølgende idet rederiet brugte 16 dage på at overveje, om hændelsen overhovedet skulle indberettes til Søfartsstyrelsen – hvilket den naturligvis skulle have været straks efter.

Til TV2 Bornholm forklarer Jesper Maack, kommunikationschef i Molslinjen, i en e-mail, at skibsføreren valgte ikke at indberette hændelsen i første omgang, fordi man ikke mente, der var sket nok skade på skibet, passagerer eller kajanlægget.

- Vi har taget sagen til efterretning – der er enighed om, at det er bedre at rapportere én gang for meget end én gang for lidt, lyder det fra kommunikationschefen.

Søfartsstyrelsen indskærper derfor over for rederiet, at tilsvarende og lignende hændelser for fremtiden skal indberettes med det samme, "og det skal tilsikres at dette vil gælde for hele Molslinjen", lyder det i en mail fra Søfartsstyrelsen til Molslinjen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081