23948sdkhjf

To besætningsmedlemmer dræbt af bølge ved Kap Horn

En stor bølge har taget livet af to besætningsmedlemmer med indisk statsborgerskab fra det belgiske rederi Euronav VLCC. Det skete. da skibet ’Arafura’ rundede Kap Horn i det sydlige Chile.

Det skriver det maritime medie GCaptain.

Ulykken skete den 11. september. De to besætningsmedlemmer var ombord på et Euronav-ejet skib, da det blev ramt af en stor bølge, der desværre resulterede i den ulykkelige episode.

Northern Marine Management, som er skibets leder, bekræfter i en erklæring hændelsen. De beskriver, at skibet var fuldt lastet og på vej fra Brasilien til Long Beach i Californien, da det pludselig sejlede ind i et uvejr med store dønninger og bølger.

Ifølge erklæringen udsendte skibet en alarm i den forreste del af fartøjet, straks efter det blev ramt af en bølge. Bølgen endte med at tage livet af besætningsmedlemmerne.

Det bekræftes også, at skibet endnu ikke er kommet på land. Om besætningsmedlemmerne, der er afgået ved døden, stadig er ombord, vides ikke, men skibet er i skrivende stund på vej til Valparaiso i Chile, hvor planen er at foretage et besætningsskifte.

I erklæringen skriver Northern Marine Management følgende:

- Vi vil gerne udtrykke vores sympati og medfølelse til familierne til besætningsmedlemmerne. Sikkerheden for alle vores kolleger til søs er har vores højeste prioritet nummer, og der vil blive gennemført en fuldstændig og grundig undersøgelse af denne hændelse, for at fastslå årsagen og for, at vi kan tage ved lære af episoden,

I erklæringen takker rederiet også de chilenske søfartsmyndigheder og MRCC for deres professionelle støtte.

'Arafura' er et 298.991 dwt råolietankskib med belgisk flag. Det er ejet af det belgiske tankfirma Euronav og skibet blev bygget i 2016. Arafura gik tidligere under navnet 'Gener8 Macedon' inden det sluttede sig til Euronavs flåde gennem opkøbet af Gener8 Maritime i 2018.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078