23948sdkhjf

Norge satser på brint og ammoniak til skibsmotorer

Ligesom vi i Danmark vil fremstille e-metanol til skibsmotorer uden om statens net, skal brintmotorer i Norge fra 2022 producere elektricitet, der blandt andet går til yderligere brintproduktion, så testcentret sparer penge på at købe brint fra Tyskland.

Centret Sustainable Energy i Stord, der ligger syd for Bergen i Norge, begynder at teste brint- og ammoniakskibsmotorer til efteråret.

Men i stedet for at købe dyrt brint og få det drevet af tankskib, går selskabet sammen med partnere og begynder at bygge sit eget produktionsanlæg til grønt brint. 

Det skriver norske Teknisk Ukeblad.

Teknologi til produktion og lagring af brint er kendt. Markedet og prisen er udfordringen. 

På det nye testcenter for vil Wärtsilä blandt andet udføre test i fuld skala med ammoniak på sin W31-motor. Ammoniak (NH3 ) er fremstillet af hydrogen (H), tilsat nitrogen (N).

Men i stedet for, at testcentret skal købe brint og ammoniak på markedet, for eksempek i Tyskland, skal testmotorerne selv lave strøm til en ny produktion, og dermed til en tiendedel af markedsprisen. 

Når motorerne testes, "bremses" de ved hjælp af en generator, og strømmen bliver til et overskud. 

Samtidig satser centret på at bruge landets enorme mængder af vandkraft på at fremstille brint og dernæst ammoniak.

Der er flere igangværende projekter med for eksempel bulkskibe til Felleskjøpet / Heidelberg Cement og Veidekke samt fragtskibet Topeka, der vil sejle langs kysten. Derudover starter rederiet Norled brintfærgen MF Hydra i foråret 2022 med flydende brint, der i øjeblikket køres fra Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11