23948sdkhjf

Kolding Havn forbedrer arealer til genbrugsmetal

På Kolding Havn etableres der nye arealer, så håndteringen af genbrugsmetal bliver både optimeret og mere fleksibel.

- Alt i alt betyder det samlede arbejde, at vi står tilbage med et mindre areal til recycling metal på havnen, end da vi startede. Til gengæld får vi mere moderne pladser, der er godt afskærmet og som kan anvendes til andre godstyper også, hvis det skulle blive aktuelt indenfor en årrække, siger Tobias K. J. Jørgensen, bestyrelsesformand for Kolding Havn, til avisen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Kolding Havn har håndteret genbrugsmetal i mange år. De arealer der anvendes til skrot, blev sidst renoveret og opdateret i 2010. Men nu skal der ske mere. 

- Aktuelt er vi klar med en helt ny indretning af en plads midt på havnen, ved kaj 27. Her bygger vi en afskærmning af området, så godset praktisk talt ikke kan ses, og indretter pladsen, så støj og støv reduceres til et absolut minimum. Vi er klar med både byggeplaner, miljø- og byggetilladelser, så arbejdet sættes i gang allerede 1. september, siger Tobias K. J. Jørgensen.

Samtidig med etablering af nyt anlæg ved kaj 27 planlægger havnen at nedlægge et større område ved Kaj 36 længst mod øst, hvor genbrugsmetal i dag er synligt fra fjorden og byen. Herefter findes genbrugsmetal på tre mindre og afskærmede pladser ved kaj 35, kaj 27 og kaj tre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094