23948sdkhjf

Maersk Drilling kommer op af dybt coronahul og får overskud

Sidste år fik Maersk Drilling et underskud på over ti milliarder kroner grundet coronakrisen.

Efter en stor nedtur under coronakrisen sidste år har den danske koncern Maersk Drilling igen overskud.

Maersk Drilling, der udlejer borerigge og boreskibe til oliesektoren, kommer ud af første halvår med et overskud på 185 millioner kroner.

Det viser regnskabet for første halvår fra Maersk Drilling.

Det er en massiv forbedring fra samme periode sidste år, hvor koncernen måtte bogføre et underskud på 9,8 milliarder kroner.

Den store nedtur skyldtes store nedskrivninger som følge af svage udsigter for oliebranchen i forlængelse af coronakrisen.

Der var tale om nedskrivninger af værdier og ikke penge, som Maersk Drilling skulle have op ad lommen.

Maersk Drillings omsætning har i første halvdel af 2021 været på 3,9 milliarder kroner.

Det er en anelse bedre end samme periode sidste år og stort set på samme niveau som i 2019, hvor corona ikke havde ramt verden.

Maersk Drilling var tidligere en division i A.P. Møller Mærsk-koncernen. I 2019 blev selskabet udskilt af koncernen og børsnoteret på fondsbørsen i København.

Mærsk-familien er dog fortsat hovedaktionær i Maersk Drilling via selskabet A.P. Møller Holding.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094