23948sdkhjf

New Zealand overvejer at indføre krav om vaccine blandt landets havnearbejdere

Regeringen i New Zealand overvejer at indføre krav om, at havnearbejdere i landet skal vaccienres mod Covid-19.

Årsagerne er, at man frygter, at en ny bølge vil ramme ølandets økonomi hårdt. Derudover har tilskyndelsen til at blive vaccineret blandt landets havnearbejdere været særligt lav blandt landets havnearbejdere sammenlignet med resten af befolkningen.

Det skriver Splash247 på baggrund af en lokal radiostations interview med New Zealands fiskeriminister David Parker tidligere på ugen.

I interviewet blev David Parker spurgt ind til, om der skulle være en øget form for tvang, for på den måde at sikre, at en større del af havnearbejderne blev vaccineret.

Til det svarede han:

- Vi overvejer, om vi skal indføre højere niveauer af tvang eller gøre vaccinationer obligatoriske for nogen af de mennesker, som arbejder i havnene, sagde han.

Desuden har landets sundhedsminister Chris Hipkins i samme forbindelse udtalt tidligere på ugen, at regeringen langt fra er tilfreds med antallet af vaccineret blandt landets mange havnearbejdere.

- Havnearbejdere er den del af den arbejdende befolkning, som er mindst vaccineret. Det er noget, jeg er meget bekymret for, udtalte sundhedsministeren.

Tidligere på ugen blev to udenlandske søfolk testet positive for Covid-19 ved ankomsten til Auckland tidligere på ugen.

I den forbindelse fandt myndighederne frem til, at yderligere tre personer på havneområdet var blevet smittet fra de udenlandske søfolk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078