23948sdkhjf

Børn leger lærlinge på Helsingør Skibsværft

Næsten 400 elever fra Helsingør Kommune oplever i disse uger at være i lære på Helsingør Skibsværft, Helsingørs største arbejdsplads i 100 år.

Det skriver mediet sn.dk

Børnene er i gang med at opleve en lille flig af, hvordan det var at være lærling på Helsingør Skibsværft dengang i 50'erne. De er i gang med at øve sig på håndværk som smede- eller maskinlærling på Fileværkstedet, hvor lærlinge på Helsingør Skibsværft arbejdede de første tre måneder af deres læretid.

Klassen deltager i et undervisningsforløb på Værftsmuseet, hvor det meste af forløbet er rykket udenfor, for at gøre det coronavenligt. Udover at få kloge hænder af at lære håndværket i fileværkstedet, er eleverne også inde i den store værftshal, maskinværkstedet, hvor de enorme motorer blev bygget til skibene.

- Som et lokalhistorisk museum, giver vi eleverne en oplevelse af, hvordan mennesker har levet deres liv her i byen før i tiden. Mange af børnene har bedste- eller oldeforældre, der har arbejdet på værftet, så de kan godt relatere sig til, at her har været mange håndværkere, der har bygget skibe, siger undervisningsansvarlig Line Brun Stallknecht til sn.dk. 

Læs originalartiklen her: 

https://sn.dk/Helsingoer/400-boern-bliver-laerlinge-paa-Helsingoer-Skibsvaerft/artikel/1441484

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094